Den eneste af sin slags

Tekst og melodi: Thomas Juhl

Hvorfor har han smidt den ud, den eneste af sin slags
Hvorfor sku’ den ruste hen, mens han åndede trægt igen

Enlig mand på cykeltur, ofte starter han lidt sur
Pudset flot på stellets krom, finder snart sin ro
Cykelstyr på rette kurs, huller bringer ham til jords
Ferie fra en stresset dag, kradser ham til blods

Kvindeduft på vejen ud, rammer tvivlen i hans brud
Taler lidt med syndens bror, skæbnetimens mor
Kærlighed er på retur, hjulet bliver i sit spor
Dogmedag i ensomhed, filmen varer ved

Cykelkrop på kraftig kur, livet kigger på sit ur
Fik han det han egentlig vil’, gik det bar’ til spilde
Fortid skal begraves vel, bliver aldrig mer’ sig selv
Spadestik i mudret jord, bringer ham på hæld