I et lille sekund

 

Tekst og musik: Thomas Juhl

 

Vinduet står på klem, fugle synger blidt.

Solen varmer min krop, Vinden strejfer min kind
Papiret er hvidt, tanker flyver rundt.

Jeg suges ind i et lille sekund


 

Tanker tar’ afsked, hjernen føles tom.
Sanser sløret tilbage, på et nu frosset ind
Et under er væk, måske hurtigt glemt,

var suget ind i et lille sekund


 

I et lille sekund, kan jeg mærke det ske
I et lille sekund, Stopper tiden op
I et lille sekund, hænger jeg sammen med alt,
mit liv, håb, tro og krop


 

Skyen tar’ på rejse, skygger glider bort
Stilhed brydes af liv, et menneske på vej
Denne lille stund, ønsker mere end blot
At hvirvles ind i et lille sekund