Tekst og musik: Thomas Juhl

Glasset er fyldt, han starter drømmen og kører væk
Forlader sit familieidyl i en sammensnøret sæk
Tjekker pas og valuta, spænder livremmen ind, på båndet mod gate 9
Over 30000 fod vil han kigge ud på sol og gud

Stripper i kontrollen mens betjenten viser høflig pligt
Alarmen bipper højt og kroppen gibber rytmisk i takt
Lommen er fuld af fortid og panik, væk uden overflødigt snak
Langt fra sit fængselshul, vil han rette ryggen og sige tak

Han rejser til et fremmed sted, Bagagen har han stadig med
Rejser på troen og håbet om fred,
i lufthavnens baggård uden udsigt til kærlighed
Mon rejsen altid vil vare ved?

Men Lufthavnens gange ligger øde og mørke hen
Her er ikke en rullevogn, ikke et menneske noget sted
Langt i det fjerne blinker røde landingslys, men ingen kommer hjem
Han retter på slipset, sidder og venter, venter igen

Chokolade for den rejsende, neonlys og lufthavnshotel
En bar til at slukke livsmodet med og lette damer i korset
Et fly der letter mod fjerne himmelstrøg, en fastspændt passager
En drøm der er nær, en lille mand med sin hær

Glasset er tømt, slukker drømmen, kører hjem
Familien venter spændt, far er her nok snart igen
Dagligdagen venter, med arbejde og bleer, som det eneste skift
Under paraplyen kan han ane skæbnen igen

Han rejser til et fremmed sted, Bagage har han stadig med
Rejser på troen og håbet om fred, i lufthavnens baggård uden udsigt til kærlighed...

Han rejser til...